Denne blog opstod som mange andre i forbindelse med et 23 Ting-projekt. Den har haft en lang hvilepause - det kan jeg se på mine feeds, at andre blog'er også har. Måske er det fordi bloggosfæren har nået sin mætningsgrad - eller er det blot er et udtryk for, at engagerede mennesker har mange jern i ilden? Måske kommunikerer de lige nu i de "traditionelle" medier?
Nu er Esbjerg's 23 Ting-projekt vel overstået, og i næste uge vil det vise sig, hvem der er den heldige vinder af den udlovede bærbare! Selv glæder jeg mig over at have fået en nyere og større Zenstone og et par lidt bedre lyttebøffer end dem jeg allerede havde investeret i.
IT og de sociale teknologier har været med i min faglige bagage temmelig længe. Derfor har der måske ikke været så meget nyt for mig i de mange øvelser – men det har været en god anledning til lige at gå ind og ”tjekke en ekstra gang”.
Man må konstatere, at udviklingen og trendene skifter lynhurtigt, og måske har vi beskæftiget os med tjenester fra i går. Men hovedsagen er, at vi har prøvet dem! Så er det ikke så svært med den næste trendy tjeneste. Og det giver en bedre forståelse for, hvad det er kunderne snakker om.
Jeg er usikker på hvor meget man kan genbruge af de aktuelt udvalgte 23 ting i en social virtuel dialog med vore lokale brugere. Der er forskel på det "vilde og helt åbne net" og de rammer, vi kan og vil agrere i. For os gælder det om at omsætte tilbud i en adminitrerbar og offentlig ramme - lidt a la BibStream i forhold til YouTube. Det tror jeg sagtens kan realiseres (tænk blot på Axiell’s Arena – eller planerne for bibliotek.dk).
British Library’s rapport om google-generationen er omtalt i en tidligere boble. Om vi skal vælge de samme løsninger som BL anbefaler ved jeg ikke – men der er nogle rigtig gode analyser af brugeradfærd at blive klog på, og det er vigtigt, når vi vil matche vore fremtidige brugere.
Til slut en filosofisk betragtning over al den personlige selv-eksponering som nogle af de sociale teknologier er udtryk for. Meget er efter min mening ren miljøforurening! Men på den anden side: det åbner vide perspektiver for bibliotekarjobbet som informationskompetent mediecoach og kvalitetsformidler!

Og hvad gør jeg selv: jeg bobler - i fuld offentlighed ...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar