Julestatus

Det ser stemningsfuld ud:
Jesus løfter velsignende sine hænder - men der er jo ingen hænder!
Nej, under opstanden i Soweto i 1976 beskød politiet forsamlingen, som havde søgt tilflugt i kirken. Hænderne røg af Jesus-figuren, og der gik hul i vinduet - ganske som en idyllisk halvmåne...
Der er ingen idyl i Soweto!
Det fandt jeg ud af på min IFLA-tur til Sydafrika, som er ved at udvikle sig til et ubehageligt kriminelt samfund.
Viljen til noget bedre er der dog stadig – og dertil agter man at bruge bibliotekerne som trygge steder, hvor man kan være i sikkerhed og lære at blive gode og oplyste samfundsborgere.

Her til lands løfter bibliotekerne den samme opgave - men på en langt mere udramatisk måde i naturlig forlængelse af vore demokratiske traditioner.

Vi indretter vore biblioteker som lærings- og oplevelsesrum, vi bygger bro og gør noget for integrationen af vore nye danskere - og vi flytter ud i cyberspace for at være nærmere vore brugere og hjælpe dem i den digitale forvaltning.

I overskrifter lyder det så enkelt - men realiteten er, at der gøres mange politiske, strategiske og også mere idealistiske tanker om, hvordan vi bedst formidler og fremmer en god samfundsudvikling.
Se blot på de mange blogs!

For mig er der ingen tvivl om, at biblioteket er en nyttig institution, som giver valuta for de investerede samfundskroner.

Men det er jo ikke nok at vi selv bekræfter hinanden i den slags antagelser - vi skal ud over rampen og markere os.

I Danmark er det ikke nok at markedsføre biblioteket som et trygt sted - dem har vi jo så mange af!

I trygge Danmark skal bibliotekerne provokere og pirre videbegærligheden - og hvor ville det være dejligt hvis forældrene undlod at formane poderne til at gå stille og tale sagte som i vore bedsteforældres tid.
Der er virkelig behov for et nyt og meget mere dymanisk image!

Nu får vi så en national markedsføringskampagne - lad os håbe at den resulterer i andet end manende portrætter af Bithe Rønn Hornbech og andre kendisser.

Jeg har al mulig agtelse for gæve og modige fru Hornbech - måske var det derfor, at jeg følte hendes faste blik så tyngende, hver gang jeg rundede hendes kontrafej ophængt i øjenhøjde på mit bibliotek.

Der skulle virkelig mod til at være bibliotekar i den kampagneperiode og aldrig har der være så tyst!

Remote Control

• "Centralbiblioteksstrukturen er søgt tilrettelagt med henblik på at skabe en så rationel opga­ve­­varetagelse som muligt samt en fornuftig geografisk spredning."


• "Der bliver således et centralbibliotek i hver region, dog således at der bliver to centralbiblioteker i region Syddanmark. Regionen er stor og har en infrastruktur med mange udkantsområder. "

Esbjerg- området kan tilbyde mere end 50 mellem- og længerevarende udannelser. Og selv om også uddannelseslandskabet er i kraftig omstrukturering i disse tider er der stadig 2 universiteter repræsenteret blandt de mange udbydere.

Studiebyen Esbjerg skal tiltrække potentielle studerende - og også gerne fastholde egnens ungdom.
For hvorfor skal al udvikling flytte østpå, så Vestkysten bliver lige så vild og øde som "over there" (altså endnu længere vestpå) ?
Vi er nået langt væk fra vort image som "Nordens Chigago", hvor man risikerede en på lampen, når man stak næsen frem.
På Tobakken er der masser af god rytmisk musik; og i Musikhuset har Den Ny Opera sat Esbjerg på det internationale operalandkort: gæsterne skrider forventningsfuldt over byens torv, mens fanfarerne kalder til Wagnerfestspil - ganske som i Bayreuth!

EKB er også et element i profileringen, for Esbjerg har jo gode og veletablerede traditioner for biblioteksnetværkssamarbejde til gavn for de mere end 6000 uddannelsessøgende i området. EKB spiller en vigtig rolle som materialeforsyningsbase i det Vestjyske.

Alt dette har kulturministeren og andre gode folk åbenbart taget hensyn til på deres ganske særlige måde ifølge ovenstående citater fra Biblioteksstyrelsens redegørelse om den kommende reform af centralbiblioteksvirksomheden: De to CB'er i Region Syd kommer til at ligge i Vejle og på Fyn - så nu er EKB lidt til en side.

Men hva' pyt - vi kommer da i division med København og Århus - så mon ikke det ender med at vi overhaler de andre indenom og avancerer fra nummer 5 til nummer 3 i kampen om at blive Danmarks største by?

Ren nostalgi

Week end'en er ved at indfinde sig, og jeg skal hjem og hvile ørerne efter sidste omgang af vort projektlederkursus. Smutter lige ind på BibLog og ser, at Commodore 64 fejrer 25 år's fødselsdag.

Ak ja, det var tider:
Centralbiblioteket for Ribe Amt skulle være vært for Danmarks Biblioteksforenings landsmøde, og også for 25 år siden ville vi gerne være på forkant med udviklingen. Vi havde allerede så småt vænnet os til de enorme "radioapparater", hvor man via TTY forbindelse og knurrende modem'er kunne komme i forbindelse med alverdens viden i Dialog og andre nyttige databaser.
Vi syntes da også vi gjorde lidt pionerarbejde ved at være med til at retroindatere til Basis.
Men der manglede måske lidt til at markere DB-værtsskabet og imponere kollegerne med.

På projektlederkurset har jeg lært, at Esbjergs motto "Rask må det gå" ikke altid er den bedste arbejdsform. Vi tog mottotet for pålydende dengang, og en morgen stod der lidt uventet for de fleste 4 flunkende nye og "handy" Commodore 64'ere i en hyggelig krog af udlånet - til fri afbenyttelse for publikum!!
Et var at fifle forsigtigt med "radioapparaterne" - men vi havde da aldrig troet at vi skulle have LEGETØJ på biblioteket. Så vi luskede genert rundt om de - set gennem vore dages briller - klumsede tingester - og det kneb ikke så lidt med at finde ud af hvad de skulle bruges til - altså andet en praleri...

Markedsføringen gav ganske sig selv - for også rygter har det med at ile rask herude vestpå. På no time summede udlånet af potentielle brugere, som kæmpede om pladserne - endda nogle af de bogdroppere, vi ellers havde gjort os så store overvejelser om at hente tilbage til bøgernes verden.
Der kom virkelig gang i gamle Tante Bibbe, og det krævede bibliotekarnerver af stål at håndtere de mange konfrontationer, alt mens vi anede, at en vis form for organisering nok var nødvendig.
Lige meget hjalp det: kaos var kommet for at blive, og man kunne observere, hvordan clips og andet biblioteksrelevant udstyr kan bruges til at kortslutte "elektrisk legetøj".

Efter ganske få dage var der dog ro igen: alt var kortsluttet, krudtrøgen havde lagt sig, og DB-kollegerne rejst hjem.
Projekarbejde kendte vi stadig intet til - men det hindrede os ikke i at planlægge den fremtidige benyttelse lidt nøjere og trods alt få lidt fornøjelse ud af de 4 tingester.

Om et par dage har vi vel 100 publikumspc'ere i EKB - men for en 68'er er det jo det rene ingenting sammenlignet med 4 "64'ere"!

Misteltene og biblioteksudvikling

DBC arbejder ihærdigt på at synliggøre folkebibliotekernes licenser via bibliotek.dk. Det fortælles der om på bibliotek.dk's profblog.
Selv har jeg fortalt lidt om, hvordan det virker for os her i Esbjerg - det kan ses på vort intranet under Tips & Tricks -Licenser...

Endnu venter vi på at EKB's licenser bliver tilgænglelige via fjernadgang.
Som mange andre kommuner oplever vi, at det ikke sådan lige lader sig gøre at give adgang, fordi det også handler om de kommunale IT-systemers sikkerhed.

To fuldstændig legale synspunkter krydses: Den statslige politik om tilgængelighed via Internettet og det ligeledes statslige princip om beskyttelse af persondata.
Bibliotekerne er her meget længere fremme i den digitake udvikling end kommunerne, som først nu møder kravet om åbenhed og tilgængelighed i forbindelse med borger.dk-projektet og ønsket om en digital forvaltning.

Jeg har længe filosoferet over, hvorfor f. eks. Biblioteksstyrelsen, som har været den drivende kraft i bibliotekernes digitalisering, ikke sætter sig sammen med Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening for at finde et fælles fodslaw.
Alle parter hylder jo ved højtidelige anledninger dansk biblioteksvæsens digitale tilbud, og roser os af at kunne være "mønsterland" når det gælder flotte og brugerrettede tiltag.

Det ku' vær' så godt - lige nu er det "spillterhamrene kommunalt" - for de har glemt at tage en meget vigtig mistelten i ed .....

Bib Life - Sex Life - Second Life

Biblioteksvagtens chat er en ret aktiverende måde at kommunikere med brugerne på.

Man skal rubbe fingrene og være cool, mens spørgeren i den anden ende venter med animerende spørgsmål som ”Hallo er der nogen” o.l.

Samtidig kimer telefonen: en ihærdig person angiveligt uden pc, vil have reserveret en bog i Odense, og den søde ældre krydsordsdame skal finde en komposition af Grieg på tre ord – ”og kan du så ikke lige også...”
En sur skoleelev svarer utilfredsstillende til et mailsvar med hjælp til selvhjælp konciperet, alt mens det hele blipper og båtter.

Sådan en gennemsnitsaften på Biblioteksvagten mindes jeg min gamle læremester på Kultorvets Læsesal: hun kunne jonglere med 2-3 telefoner - og lød kun lettere stresset.

Det er virkelig en lettelse at der nu er indført et ”automatsvar” som velkomst, når nye kunder melder sig i chatkøen.
Citeret efter hukommelsen lyder svaret noget i retning af: ”Tak for dit spørgsmål. Vi kigger lige på sagen og undersøger nærmere”

Denne fredag aften pingede "patric" ind, og han gik lige til sagen: "Er du en kvinde?"
Man kan da sige at ”automatsvaret” her må forventes at indebære, at man har foretaget en mindre selvransagelse i ventetiden!

Jeg synes stadig Bibvagten er et godt dansk koncept sammenlignet med mange andre services i verden.
Men vent bare og se hvor sjovt det bliver når vi flytter ud i Second Life – "patric'erne" kan glæde sig til megen fryd for øjet, og selv jeg gamle kone fremstår som en åleslank backfish (eller hvad det nu var de hed - dengang..)