søndag den 9. december 2007

Misteltene og biblioteksudvikling

DBC arbejder ihærdigt på at synliggøre folkebibliotekernes licenser via bibliotek.dk. Det fortælles der om på bibliotek.dk's profblog.
Selv har jeg fortalt lidt om, hvordan det virker for os her i Esbjerg - det kan ses på vort intranet under Tips & Tricks -Licenser...

Endnu venter vi på at EKB's licenser bliver tilgænglelige via fjernadgang.
Som mange andre kommuner oplever vi, at det ikke sådan lige lader sig gøre at give adgang, fordi det også handler om de kommunale IT-systemers sikkerhed.

To fuldstændig legale synspunkter krydses: Den statslige politik om tilgængelighed via Internettet og det ligeledes statslige princip om beskyttelse af persondata.
Bibliotekerne er her meget længere fremme i den digitake udvikling end kommunerne, som først nu møder kravet om åbenhed og tilgængelighed i forbindelse med borger.dk-projektet og ønsket om en digital forvaltning.

Jeg har længe filosoferet over, hvorfor f. eks. Biblioteksstyrelsen, som har været den drivende kraft i bibliotekernes digitalisering, ikke sætter sig sammen med Danmarks Biblioteksforening og Kommunernes Landsforening for at finde et fælles fodslaw.
Alle parter hylder jo ved højtidelige anledninger dansk biblioteksvæsens digitale tilbud, og roser os af at kunne være "mønsterland" når det gælder flotte og brugerrettede tiltag.

Det ku' vær' så godt - lige nu er det "spillterhamrene kommunalt" - for de har glemt at tage en meget vigtig mistelten i ed .....

Ingen kommentarer: